![]() |
Vil du have dit arrangement på ilovelyngby.com?Send en mail til os med beskrivelse, tid og sted - så lægger vi det på snarest! |
Vores Idé
Sommeren 2009. I Lyngby sker der snart noget nyt. Forstaden skal forvandles til en rigtig by igen - ligesom Lyngby var for år tilbage. Ikke mere blot en station på vejen til Hillerød, ikke mere blot et motorvejskryds på vejen til Helsingør, ikke mere blot et sted, man kommer, fordi man tilfældigvis var i området.
I LOVE LYNGBY er en internetbaseret forretningsidé, der har ét overordnet formål: Branding af Lyngby. Brandingen skal være til gensidig gavn for alle aktører i det geografiske område, der kendetegner Lyngby. Vi mener, Lyngby er unik. Det gælder beliggenhed, natur, kultur, erhverv, uddannelse, oplevelsesøkonomi, handel og meget mere. Vi mener, Lyngby har et uopdyrket potentiale, når det kommer til mervækst inden for de nævnte områder - og det vil vi gøre noget ved! Det er derfor vores idé at skabe en elektronisk platform - en fælles portal - for alt, der kan bidrage til branding af Lyngby.
I LOVE LYNGBY er startet af retoriker Trine Nebel Schou og civilingeniør Paul Knudsen. Begge sidder desuden i kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune og er derigennem meget interesserede i lokale forhold.
Lyngby skal brandes
Et brand er en smuk ting. Enormt kraftfuldt og skrøbeligt.
At skabe et brand kræver en vision. Det kræver passion, gejst og vigtigst af alt - disciplin. Disciplin til aldrig at fravige brandes DNA og hvad vi vil kommunikere med det.
Vi skriver dette for, at ingen skal være i tvivl om vores
intention med ilovelyngby.com.
Fordi at alle brugere af ilovelyngby.com skal kunne fortælle
historien bag brandet videre - til andre der også elsker
Lyngby.
Det er umuligt at overvurdere betydningen af et brand.
Endeløse studier beviser at et brands betydning stiger jo flere,
der er klar over de tanker og følelser, der ligger i historien bag
et brand.
Jo enklere, jo bedre. Jo simplere, jo stærkere.
Vi elsker Lyngby. Derfor har vi lavet ilovelyngby.com.

Vores Lyngby 
Der er noget specielt ved Lyngby. Uanset om du bor i Lyngby, arbejder i Lyngby eller handler i Lyngby.
Det er derfor vi retter ryggen og smiler, når vi siger: Vi elsker Lyngby.
Det er det lille ekstra, du hører I vores stemme. Og læser i vores ansigt.
Vi siger det med stædighed og passion. Der er noget fantastisk ved Lyngby.
På en måde er Lyngby større end andre byer.
Det er en følelse. Betagende. Unik og besnærende på samme tid.
Lyngby skal opleves, og ind under huden.
Sådan er DNA'et i ilovelyngby.com.
Det er ikke bare et reklameslogan, et logo eller en
talemåde.
Lyngby lever. Lyngby taler til dig.
I LOVE LYNGBY er os. Det er dig. Tag ILOVELYNGBY med dig.
At vi elsker Lyngby, er ikke noget vi har skrevet under
på.
Det er bare I LOVE LYNGBY.
Vores mission
ilovelyngby.com skal kommunikere med hele Nordsjælland. Og gerne resten af DK. Vise at der i Lyngby er passion, motivation og innovation.
Ikke bare her og der, men alle vegne. Sådan er Lyngby. Og derfor elsker vi Lyngby.
Der er kun ét område, der er grønt nok, kreativt nok og innovativt nok til at rumme Lyngby.
Øresund, Furesøen, Dyrehaven, handelsby, universitetsby, erhvervsby, oplevelsesby. I LOVE LYNGBY.
Vores mål er at dele de gemte skatte Lyngby rummer. Rundt om
hvert hjørne er der en ny grund til at elske Lyngby.
Til at mene og sige og tænke.
I LOVE LYNGBY